Hej... Det er sørme længe siden! Sådan cirka 8,5 måned... Men idag da jeg var ude og gå med klapvognen, og endte på Riccos, mødte jeg en sød højgravid pige som før har læst med her. Det gav mig det sidste skub til at få begyndt at blogge lidt igen.
Men fokus er nyt - det kommer ikke til at handle så meget om tøj og mode. Mere om kreative ideér og kreationer, en opskrift i ny og næ og lidt indblik i min hverdag. Siden sidst har jeg lært mig selv at hækle og er blevet ret habil til det. Jeg har investeret 3000 kr i symaskine og skal til og igang med det. Og før eller siden skal jeg også lære at strikke:-)
Men i første omgang hæklerierne:
Her er det aller første projekt. En kanin. Jeg var ovenud stolt:-) Opskriften er fra bogen "hæklerummet"

Så kastede jeg mig ud i en par smækbukser efter Sidsel Sangilds opskrift.

Herefter en kjole efter Sys Fredens opskrift (har dog selv ændret lidt så der er knapper i halsåbningen)

Og lige før jul blev denne fine kimono cardigan til - fra hæftet "Blødt til Baby" af Sidsel Sangild

Og denne ud af hovedet vest, men de fine neon koral knapper fra Betty P