fredag den 28. januar 2011

Flare jeans





Jeg er trukket i mine jeans med brede ben idag - har efterhånden haft dem i et par år, men har ikke brugt dem så meget. Mest om sommeren - synes de er fede til en løs feminin top og sandaler

torsdag den 27. januar 2011

ASOS køb

Ups... Så fik jeg gjort det igen:-s Men den er bare så fin og enkel! Står tit og mangler en lidt pænere hverdagskjole som har lange ærmer. Og nu er der jo fri fragt, og det er snart den første, og jeg kunne ikke leve uden, og, og, og.....

Kjolen er plisseret og har nogle fine gennemsigtige ærmer. Ved ikke om det er til at gennemskue ud fra billedet. Den fås også i lys grå - men jeg valgte det sikre valgt sort (igen)

Den kan købes her







søndag den 23. januar 2011

Flere ugler




Jeg er blevet bidt af at lave disse ugler. Synes de er så søde! Har købt en masse filt i forskellige farver og stof med søde mønstre. Så nu skal jeg bare finde nogen og give dem til:-)

Jeg har den grå stående sammen med puderne i vores sofa. Vores kat er godt nok skræmt for livet når den ser den. Den rejser alle hår den kan og hvæser og forsvinder ind under sengen hehe:-P

mandag den 10. januar 2011

/ENTRE/





Vi har endelig fået skohylder op i vores entré efter lang tids søgen. Vi skulle bruge nogen der lige passede i åbningen ved en blændet dør, og det fandt vi i Silvan:-)

Desuden var jeg hos tæppehandleren og købe noget nålefilt og klippede en ny dørmåtte i koksgrå:-)

Hvad synes I?

10.01.2011

søndag den 9. januar 2011

TIL VÆGGEN



Jeg har lige købt disse fine illustrationer til vores badeværelse. Vi kunne godt lide idéen om at blive mødt med et dejligt budskab når man står op om morgenen. Vi har købt dem på etsy.com hos denne sælger. Glæder mig til at modtage dem.

torsdag den 6. januar 2011

/LEO CARDI/




Beklager det dårlige billede. Men kæresten var travlt optaget af at lege med sin computer - så måtte selv lege fotograf:-)
Dette er hvad jeg har haft på idag. Stille og roligt og simpelt. Ikke andet jeg orker om morgenen i det her vejr! Den armygrønne cardigan er i øvrigt et udsalgsfundt til 100,-. Har kigget længe efter den - og nu røg den med hjem!

Top - Soaked in luxury, cardigan - H&M

onsdag den 5. januar 2011

NEW IN



Har lige bestilt denne rå men samtidig feminine halskæde fra Malene Hocke. Se hendes fine smykker her

//MEMORIES//

I denne kolde og hvide tid varmer det at tænke tilbage på vores rejse i sommer. Turen rundt i Vietnam i 3 uger fra syd til nord (og tilbage til syd igen). Der var mange storslåede oplevelser. Håber billederne fanger lidt af stemningen. Og måske varmer de lidt for jer også:-)









mandag den 3. januar 2011

RAW CAKE

Jeg er blevet lidt hooked på hele raw food universet, hvor uforarbejdede madvarer max varmes op til 42 grader og alt er fri for sukker,mælk, gluten og animalske ting. I første omgang har jeg købt Caroline Fibæks bog Raw Cake (det er nok mest her jeg hopper med på bølgen:-))




Der er en del ting man skal ud og erhverve for at være klar til at gå igang. Imorgen skal jeg på udkig efter bl.a disse sager. De koster en formue, men man må jo også betale prisen for at få nogle gode råvarer. Jeg har i forvejen Raw cacao og tørrede Gojibær



Raw Cacao: Har ikke været opvarmet ligesom alm. cacao og derved bevares indholdet af mineraler og antioxidanter

Gojibær: Fyldt med antioxidanter og indeholder optil 21 spormineraler som er vigtige for kroppen. 500 gange så meget c-vitamin som i appelsiner!

Kokosolie: Antiviral, antibakteriel og svampedræbende virkning. Øger forbrændingen og nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Kakaosmør: Indeholder antioxidanter

Lecitingranulat: Kosttilskud som sænker kolesteroltallet og styrker hukommelsen. Vigtig bestandel for vores celler.

Agavesirup: Udvindes af agavekaktussen. Påvirker blodsukkeret mindre end alm. sukker

Morbær: Indeholder jern, calcium, fibre, c- og k-vitamin. Desuden rige på antioxidanter

søndag den 2. januar 2011

Nye støvler



Har kigget længe på disse fine støvler fra Pieces. Ønskede mig dem også i julegave, men de lå ikke under træet. Så jeg slog til idag da jeg var i Fields på udsalgsshopping med kæresten, og de stod til 400,- (Sat ned fra 800,-) i Selected.

lørdag den 1. januar 2011

01.01.2011

Idag har vi nydt solens stråler og plusgraderne med en gåtur og en kop kaffe hos dem vi holdt nytår med igår. Vi gik en tur på isen på søerne, for at nå det inden den smelter væk:-)





HAPPY NEW YEAR

Vi fejrede vores nytårsaften sammen med et hold gode venner. Vi fik dejlig mad, hyggede med spil, overskæg, høj musik og drinks



Og ingen nytårsaften uden Thomas H!!!